Det Verifikation af PSD2 af Europa-Kommissionen rejser spørgsmålet: Hvordan vil Open Banking fortsætte i fremtiden?
Efter anbefaling fra den europæiske banktilsynsmyndighed diskuterer industrien, om vedtagelsen af en samlet API-standard er nøglen til at reducere fragmentering og strømline åben bankvirksomhed.
Erfaring har vist, at definition af en fælles API-standard ikke garanterer en ensartet API. I dette blogindlæg opsummerer vi de fremskridt, der er gjort på PSD2 og behandler tre vigtige spørgsmål for fremtiden:
- Har vi brug for en ensartet API-standard i EU?
- Vil reglerne blive anvendt mere konsekvent i fremtiden?
- Kommer der endelig grænseoverskridende realtidsbetalinger?
PSD2 var startskuddet til Åben Banking I Europa. Dette gav kunderne ret til at få adgang til deres egne kontooplysninger og igangsætte betalinger via tredjepartsudbydere (TPP). Dette var banebrydende i flere henseender:
PSD2 tiltrak nye udbydere til markedet
PSD2 sænkede adgangsbarrierer for nye deltagere ved at understøtte dedikerede grænseflader til at igangsætte betalinger på vegne af forbrugere. Efter at bankerne havde vedtaget åbne API’er, steg markedsindgangene i vejret. I dag er der mere end 500 licenserede enheder, der tilbyder åbne banktjenester til kunder i EU – før PSD2 var der kun en håndfuld.
PSD2 har sat skub i innovationen
PSD2 har samlet AIS, adgang til transaktionsdata og PIS, muligheden for tredjeparter til at igangsætte en betaling. Dette har ført til en stigning i innovation, hvor virksomheder kan kombinere betalinger med data for at skabe effektive use cases. Mulighederne spænder fra bruger- og kontobekræftelse, kredittjek til forenkling af onboarding af nye kunder.
PSD2 har gjort betalingstransaktioner mere sikre
Når de implementeres af virksomheder, kan PIS-betalinger erstatte manuelle bankoverførsler og forkerte betalinger og svindel hindre. Open Banking-betalinger har altid haft stærk kundegodkendelse (Strong Customer Authentication, SCA) til initiering, hvilket gør dem vanskelige for svindlere at angribe.
Så på mange måder har EU’s åbne bankinitiativ været en succes, både for virksomheder og forbrugere. Men hvordan kan Europa konkurrere med andre markeder som Storbritannien, der har udviklet sig endnu hurtigere?
Lad os gå tilbage til de tre store spørgsmål:
- Har vi brug for en ensartet API-standard i EU?
- Vil reglerne blive anvendt mere konsekvent i fremtiden?
- Kommer der endelig grænseoverskridende realtidsbetalinger?
Har vi brug for en ensartet API-standard?
Der er delte meninger om, hvorvidt Europa-Kommissionen bør anbefale eller foreskrive en ensartet API-standard.
PSD2 kræver, at banker opfylder visse kriterier for deres åbne bankgrænseflader. Af denne grund blev der oprettet flere standardiseringsorganer, herunder Berlin Group, STET og PolishAPI. Deres job er at udvikle specifikationer for API’er, som er den teknologi, der bruges til at udvikle specifikke grænseflader.
Implementeringen har dog indtil videre været overladt til de enkelte pengeinstitutter. Udtrykket “API-standard” er derfor ikke passende. Indtil videre er der en række tekniske specifikationer, men lidt koordinering om, hvordan de implementeres, og hvor godt de fungerer.
Det er derfor, de samme API’er er implementeret på forskellige måder og fungerer forskelligt. Selv inden for samme standard er der forskelle i fortolkning og implementering af banker.
Åbne bankudbydere skal til gengæld behandle hver API fra sag til sag. Der er med andre ord en væsentlig forskel mellem en standard og at sikre, at den samme standard implementeres korrekt.
”
Så selvom der er en række tekniske specifikationer, er der kun lidt koordinering af, hvordan de implementeres, og hvor godt de fungerer.
En fælles API-standard er dog ikke nødvendigvis svaret.
For det første er der mange innovationer, der er med til at overvinde fragmenteringen af åbne bankvirksomhed. Et eksempel på dette er API-aggregering, som sandsynligvis ikke engang var tiltænkt i PSD2-direktivet. Fintech-virksomheder specialiserer sig i at oprette forbindelse til bank-API’er og oprette en enkelt API, som andre virksomheder kan oprette forbindelse til.
På den måde kan andre regulerede åbne bankvirksomheder koncentrere sig om deres innovative kundeløsninger i stedet for at forbinde og vedligeholde bankgrænsefladerne. Markedet for API-aggregering og forbrugertjenester er stærkt konkurrencepræget og klarer sig godt.
For det andet er der allerede meget ekspertise i de nuværende standardiseringsorganer. Derfor er der ingen grund til at udvikle en API-standard fra bunden.
Så hvad er løsningen?
- Udvide og harmonisere arbejdet i eksisterende standardiseringsorganer
EU bør tilskynde til dialog og samarbejde mellem eksisterende standardiseringsorganer. På denne måde ville den tekniske og kommercielle knowhow i disse grupper blive brugt i stedet for at gå tabt, og nye standarder ville blive assimileret og konvergere over tid i stedet for yderligere fragmentering.
EU bør også præcisere, hvordan eksisterende standardiseringsorganer bør interagere med de specifikationer, der er udviklet af European Payments Council efter arbejdet i MSG SPAA.
Indfør en central myndighed til at koordinere API-implementering og ydeevne
I stedet for at fokusere på en fælles API-standard kunne EU oprette et centralt, uafhængigt organ. Alternativt kunne det give eksisterende organer mulighed for at fokusere på API-implementering og ydeevne mellem banker.
Dette ville være en model, der ligner Open Banking Implementation Entity (OBIE) i Storbritannien. Dette er udstyret med håndhævelsesbeføjelser fra konkurrence- og markedsovervågningsmyndigheden og har bidraget til at fremme åben bankvirksomhed hurtigere end på sammenlignelige markeder.
Et centralt, uafhængigt organ kunne fungere som den eneste pålidelige kilde til offentlige data om åben bank.
Det er i øjeblikket svært at få pålidelige data om antallet af brugere i Europa eller om antallet af betalinger eller dataanmodninger hver måned, og hvordan de stiger. Alle disse data er tilgængelige i Storbritannien fra OBIE.
Et sådant organ kunne også spille en rolle i at skabe sømløse og mere ensartede autentificeringer for betalinger ved at udstede retningslinjer for bedste praksis.
Unødvendige friktionstab i autentificeringsprocessen er en væsentlig og kunstig hindring for udbredelsen af åben bankvirksomhed i Europa.
”
Efterhånden som finansielle API’er bliver vigtigere, skal de have samme ydeevne og funktionalitet i hele EU, for at forbrugerne kan få en ensartet oplevelse.
Vil reglerne gælde mere ensartet? (PSR1 eller PSD3?)
Et andet spørgsmål, som EU’s revision af PSD2 rejser, er: vil PSD2 forblive et direktiv eller blive en forordning? Vil der være plads til fortolkning, eller vil reglerne gælde på samme måde i alle lande?
EU-direktiver skal omsættes til national lovgivning, så hvert medlemsland vil fortolke dem lidt forskelligt.
Derimod gælder EU-reglerne, som de er. Dette minimerer fortolkningsrummet og sikrer ensartet anvendelse i alle 27 medlemslande.
I tilfældet med PSD2 (et direktiv) har fleksibiliteten til at implementere det anderledes ført til forskelle i fortolkningen.
For eksempel klassificerer kun nogle EU-lande kreditkort som betalingskonti, der er tilgængelige for åbne bankudbydere. Denne mangel på sammenhæng betyder, at forbrugere i nogle lande har færre tjenester end andre.
Konvertering af PSD2 til Payment Services Regulation (PSR1) vil hjælpe med at åbne banker og give mulighed for hurtigere og mere konsekvent implementering.
Men da det kan være vanskeligt at opnå konsensus om regulering, kan fastholdelse af den politiske tilgang føre til hurtigere forbedringer af betalinger og åbne bankvirksomhed.
Vil vi endelig have grænseløse realtidsbetalinger?
Vi har læst om det før skrevethvorfor åbne banker har brug for realtidsbetalinger, og hvorfor EU’s lovgivningsinitiativ på dette område er så vigtigt.
Åben banking gør realtidsbetalinger mulige for både forbrugere og handlende. Det gør SEPA Instant fra en overførselsmulighed, der kun er tilgængelig via netbank, til en alternativ betalingsmetode i hurtige sektorer som e-handel eller investeringer.
Men indtil videre kommer SEPA Instant til kort med sine paneuropæiske ambitioner. Uregelmæssig dækning og høje omkostninger for forbrugerne forhindrer SEPA Instant i at være det perfekte supplement til åbne bankbetalinger.
”
Åbne bankbetalinger vil kun nå deres fulde potentiale i Europa, hvis realtidsbetalinger er tilgængelige overalt.
Og med IBAN-diskrimination stadig et problem, er det stadig vanskeligt, og nogle gange endda umuligt, at foretage åbne bankbetalinger på tværs af grænserne.
Derfor er EU nødt til at supplere PSD2-revisionen med lovgivning, der sikrer en gnidningsløs brug af SEPA øjeblikkeligt støtte økonomisk.
Åbne bankbetalinger vil kun nå deres fulde potentiale i Europa, hvis realtidsbetalinger er tilgængelige overalt, og forhindringer såsom IBAN-diskrimination fjernes.