Sådan bliver det bæredygtigt at arbejde hjemmefra

Hvad er forskellen mellem energiforbruget på et kontor for 1.000 ansatte og energiforbruget for 1.000 medarbejdere, der arbejder hjemmefra? Svaret er ikke helt nemt. Virksomheder, der har gennemført en bæredygtighedsrevision, ved sandsynligvis, hvor meget strøm et kontor af denne størrelse forbruger. De kan også have designet deres bygning til at køre på vedvarende energi eller til at være energieffektiv. De kan også måle omfanget af deres genbrugs- og komposteringsaktiviteter. Men hvordan kan sådanne virksomheder evaluere deres bæredygtighedsprogrammer, når en stor del af deres arbejdsstyrke arbejder hjemmefra? Det har førende virksomheder forsøgt at finde ud af for første gang.

Reuters undersøgte 20 virksomheder og fandt ud af, at 10 af dem er begyndt at måle fjernarbejdernes energiforbrug. Salesforce rapporterede, at fjernarbejde resulterede i en reduktion på 29 procent i emissioner pr. medarbejder. Facebook, nu Meta, fandt ud af, at dets CO2-fodaftryk pr. ansat faldt med det halve – til 1 ton – efter at virksomheden indførte fjernarbejde. Disse beregninger er dog udelukkende baseret på pendling mellem hjem og arbejde. Fidelity Investments lancerede et bæredygtighedsprogram i 2020 og sagde, at skiftet til fjernarbejde opvejede 87 procent af emissionsbesparelserne det år. Den amerikanske forskningsorganisation National Bureau of Economic Research fandt, at energiforbruget i industri og handel faldt med omkring 15 procent under pandemien, mens forbruget i private husholdninger steg med omkring 10 procent.

Men mange virksomheder fandt det for kompliceret at vurdere bæredygtigheden af ​​fjernarbejde.

For eksempel kan energiforbruget på et kontor ikke sammenlignes med det i en husstand i samme periode, da beboerne normalt ikke slukker for alt, når de skal på arbejde. Nogle skruer måske ikke engang ned for opvarmning eller køling, fordi familiemedlemmer eller kæledyr er hjemme. Derudover kan der også være en partner eller bofælle, som også arbejder hjemmefra. Så spørgsmålet er, hvor meget mere energi folk bruger, når de arbejder hjemme, sammenlignet med den energi, de ville bruge på et kontor.

Hvis folk arbejdede hjemmefra selv én dag om ugen, ville de globale emissioner falde med omkring 24 millioner tons – svarende til de samlede emissioner fra Greater London på 9,5 millioner mennesker.

Umiddelbart kan det se ud, som om CO2-besparelsen kan beregnes blot ved at bruge eliminering af pendler til og fra arbejde, men det rækker ikke langt nok. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at arbejde hjemmefra sparer CO2 fra en pendling på 6 kilometer eller mere. I USA er den gennemsnitlige ensrettede afstand mellem hjem og arbejde ifølge IEA 18 kilometer. Organisationen vurderer også, at hvis folk arbejdede hjemmefra blot én dag om ugen, ville de globale emissioner falde med omkring 24 millioner tons – svarende til de samlede emissioner fra Greater London på 9,5 millioner mennesker.

Og så er der spørgsmål som: “Hvad sker der, hvis en, der arbejder hjemmefra, flytter til en større lejlighed for at etablere et hjemmekontor, og deres energiforbrug stiger som følge heraf?” Eller: “Hvad nu hvis folk bliver digitale Bliv en nomade og rejser rundt i verden?” Fly er trods alt blandt de største kilder til CO2-udledning.

Organisationer skal være i stand til at sammenligne bæredygtigheden af ​​deres arbejdsplads med bæredygtigheden af ​​deres fjernarbejdere for at identificere, hvor der er potentiale for forbedringer. For at gøre dette skal de vide, hvad de skal måle, hvordan de skal måle, og hvad de skal gøre, hvis de finder, at emissionerne fra fjernarbejdere er for høje.

Hvad skal måles

Når de evaluerer fjernarbejderes bæredygtighed, kan organisationer måle flere ting, herunder:

• Emissioner sparet ved ikke at skulle køre på arbejde
• Energiforbrug for de anvendte enheder og teknologier
• Sammenligning af husholdningernes energiforbrug før og efter pandemien, især efter at nedlukningen sluttede, og børnene vendte tilbage til skolen. Der er mange faktorer at overveje, når du foretager denne måling.
• Vandforbrug derhjemme før og efter pandemien
• Affaldshåndtering i husholdninger i forhold til genbrug, kompost og affald

Nogle virksomheder registrerer muligvis kun deres ansattes arbejdsudstyr på hjemmekontoret. Microsoft fortalte for eksempel til nyhedsbureauet Reuters, at en gennemsnitlig medarbejder bruger en bærbar computer, to skærme og tre pærer. Virksomheden tog dog ikke højde for udgifter til opvarmning eller afkøling i husstanden eller brug af andre apparater. Selvom dette forenkler målingen, gør det det mindre meningsfuldt.

En omfattende revision tager højde for alle de individuelle indflydelsesfaktorer for hver enkelt medarbejder: typen af ​​opvarmning og køling – i nogle bygninger kan beboerne ikke selv regulere deres termostater – om deres hjem er designet til at være energieffektivt, om deres husholdningsapparater og sanitet. anlæg er energieffektive, om de har adgang til et komposteringsanlæg, om der bor andre i husstanden, og så videre.

Hvordan man måler

Spørgsmålet er ikke så meget, hvor meget energi en husstand bruger, eller hvor meget affald den producerer, men snarere, med hvor meget mere Energiforbrug eller produceret affald sammenlignet med niveauer før arbejde hjemmefra. Ikke mange mennesker forfølger disse værdier. Derfor vil det hjælpe med at nå virksomhedens bæredygtighedsmål at vedtage en virksomhedskultur for at fange disse værdier. Desværre er der ingen nem, intuitiv måde at gøre dette på – endnu.

Nogle lommeregnere, såsom Watershed, måler de aggregerede data. FN tilbyder også et værktøj til virksomheder og privatpersoner. Der er også talrige andre apps, som privatpersoner kan bruge til at beregne deres CO2-fodaftryk. Alt kan måles, fra energiforbrug og emissioner fra pendling til CO2-fodaftrykket fra mad og shopping. Nogle apps giver endda brugere mulighed for at dele deres bestræbelser på at reducere deres CO2-fodaftryk med andre. På den måde kan CO2-forbruget registreres på en legende måde, og hele samfundet kan inddrages. I nogle tilfælde er det dog besværligt at registrere disse værdier, da data fra gamle fakturaer nogle gange skal medtages. Derudover ønsker ikke alle medarbejdere, at deres arbejdsgiver skal have adgang til så detaljerede personoplysninger.

En anden måde at måle på er gennem værktøjer til at overvåge husholdningernes energiforbrug. Men ifølge nogle anmeldere er disse værktøjer ikke i stand til at skelne mellem alle enheder. De er derfor kun egnede til dette formål i begrænset omfang.

Endelig må disse målinger ikke ignorere de socioøkonomiske aspekter. Nogle arbejdere har muligvis ikke råd til energieffektive – og dyrere at købe – boliger og apparater. Lejere, i modsætning til boligejere, kan ikke skifte til vedvarende energikilder efter behag og har ofte mindre kontrol over deres energiregninger og faciliteter, såsom kompostering. Sådanne forskelle skal tages i betragtning.

Derudover skal medarbejderne frivilligt oplyse deres data om deres private energiforbrug. Derfor bør virksomheder spørge sig selv, hvordan de kan skabe incitamenter for at tilskynde dem til at tage dette skridt. Et af disse incitamenter kunne være, at de tilbyder deres ansatte at gøre deres hjem grønnere. Dette gavner virksomhedens bæredygtighedsværdier og sparer samtidig medarbejderne penge ved at reducere deres energiregninger.

hvad der kan gøres

Nogle virksomheder opvejer deres fjernarbejderes energiforbrug ved at købe CO2-kreditter, men det går glip af pointen. I den anden ende af spektret er der virksomheder, der betaler deres ansattes højere energiregninger eller yder økonomisk støtte til at hjælpe dem med at skifte til vedvarende energikilder. Der er flere måder at hjælpe arbejdere med at gøre deres hjem mere bæredygtige. Eksempler omfatter vandtætning af boliger, skift til mere effektive varme- og kølesystemer, indkøb af energieffektive husholdningsapparater og vandbesparende sanitetsprodukter og indkøb af komposteringsudstyr.

Investering i sådanne tiltag blandt medarbejdere, der samtykker i indsamlingen af ​​bæredygtighedsscore og aktivt reducerer deres husholdningers energiforbrug, kan forbedre virksomhedens ESG-vurdering (Environmental, Social, and Governance). Samtidig ville de være et væsentligt incitament for medarbejderne, da de kunne øge værdien af ​​deres bolig og reducere deres regninger.

Men et bæredygtighedsprogram skal være forankret i en virksomheds identitet såvel som i hele beslutningsprocessen og i virksomhedskulturen.

Selvfølgelig skal et bæredygtighedsprogram være forankret i en virksomheds identitet såvel som i hele beslutningsprocessen og i virksomhedskulturen. En virkelig bæredygtig virksomhed er attraktiv for medarbejdere, der værdsætter bæredygtighed både privat og på arbejdspladsen. Sådanne medarbejdere er mere villige til at spore deres emissioner og levere deres data, og de er også mere lydhøre over for incitamenter, der forbedrer bæredygtighed.

Nyere forskning har vist, at mange arbejdere ønsker at fortsætte med at arbejde hjemmefra. Derudover er der noget, der tyder på, at arbejde hjemmefra – når det gøres ansvarligt – kan gavne miljøet. Under pandemien har fokus været på at lære at støtte og styre fjernarbejdere, så arbejdsmiljøet kan blive en spændende og spændende motor for vækst. At tilskynde fjernarbejdere til at styre deres indvirkning på miljøet kan være en væsentlig bidragyder til den grønne omstillings succes.