Kunstig harmoni skader teamkulturen
Hvis teamet giver udtryk for, at de er tilfredse med den nuværende situation, at de fungerer godt og har succes, så er alt i orden. Eller? Men vær forsigtig, dette kan hurtigt ændre sig på grund af ydre påvirkninger eller ny dynamik i teamet. Derudover kan selv et velfungerende team stadig udvikle sig og udvikle sig til næste niveau. Der bør derfor være en diskussion i teamet om faktorerne, hvad det betyder for de enkelte teammedlemmer, hvis de vurderer faktorerne som “meget gode”. Konstruktive spørgsmål som “Hvad skal der ellers til for at gå fra meget god til fremragende?” eller “På hvilke områder vil du gerne udvikle dig yderligere som et team?” kan bringe konkrete punkter frem for udviklingen af teamet.
Derudover betyder en positiv vurdering ikke, at alt er i orden. Der kan være forskellige årsager til, at Teampact-resultaterne ikke afspejler holdets faktiske tilstand.
– For det første kan man kunstig harmoni i dit team føre til, at teamet tænker, at alt er i orden og dermed vurderer spørgsmålene positivt. Teamet ønsker at undgå akavede samtaler og konflikter, der kan forstyrre teamharmonien.
– For det andet svarer teammedlemmerne mere positivt på spørgsmålene, end de egentlig ville svare på dem, fordi de ønsker at leve op til forventningerne fra teamet, teamlederen og/eller organisationen – ifølge mottoet: “Alt går fantastisk i vores team” . Denne effekt kaldes social ønskværdighed udpeget.
– For det tredje bliver spørgsmålene på grund af manglende tillid eller en følelse af utryghed også vurderet mere positivt, fordi der mangler psykologisk tryghed i teamet. Som følge heraf tør teammedlemmerne ikke, eller kun i begrænset omfang, åbenlyst at udtrykke kritik og tage fat på problemer.
Og sidst men ikke mindst, når det går rigtig godt, er der en stor fristelse til at skrue ned for engagementet og lade tingene gå…
Disse effekter betyder, at Teampact-dataene ikke afspejler holdets faktiske tilstand. Det betyder, at konflikter ikke afdækkes og ubehagelige ting ikke afsløres, hvilket betyder, at teams ikke kan udvikle sig yderligere. Denne holddynamik kan føre til en negativ spiral, hvor den lyserøde elefant i rummet flittigt fodres “grøn”. De oversvømmede resultater motiverer ikke teamet til at udvikle sig yderligere og reflektere over samarbejdet. Teamet ser ingen merværdi i at besvare spørgsmålene eller fortsætter med at vurdere alt positivt uden at stille spørgsmålstegn ved det. Dette fører til gengæld uundgåeligt til reduceret engagement på længere sigt.
Udvikle teamkultur: Definer mål OG udgangspunkt
For at kunne definere præcis, hvor man står som et team, hjælper det at se på teamfasemodellen ifølge Tuckmann:
Hvilken fase er vi i? Er vi virkelig allerede i opførelsesfasen – eller sker der stadig noget? Det sker ofte i projektteams, under stort tidspres og/eller teams med hyppigt skiftende medlemmer, at dele eller hele faser “springes over”. Som følge heraf bliver konflikter for eksempel ikke løst (og fejet ind under gulvtæppet), eller vigtige aftaler og klare strukturer bliver ikke skabt sammen. Det er dog grundlæggende vigtigt at gennemgå alle faser målrettet for at nå næste udviklingstrin. At mestre alle faser sammen som et team er i sig selv et ordentligt teamudviklingsarbejde og gør det muligt at nå og vedligeholde den performende fase. Ikke kun faserne er vigtige, men også at under udviklingsprocessen psykologisk sikkerhed, alle i team lider ikke. Højtydende teams formår at øge kvaliteten af den udførende fase med hver ny fase iteration, med fuld tillid til sig selv og teamet.
Udvikling af teamkultur: tips og løsninger
Hvis du har noget af ovenstående holddynamik observere eller opleve, kan du begynde at dreje følgende skruer for at styre udviklingen af teamet i den ønskede retning. Det er vigtigt, at du
en) iterativtal i gentagne løkker,
b) trinvisdvs. enhver foranstaltning producerer noget konkret, og
c) reflekterende, det vil sige at reflektere over, hvad du har oplevet, og hvad der er sket og sikre overgangen til hverdagen. Kontroller altid effekten af dine handlinger.
Disse 6 tips vil hjælpe dig:
1. Skab plads til teamudvikling: For at udvikle sig som et team i en ønsket retning, skal teammedlemmerne nå læringszonen. For at gøre dette skal der skabes plads til fælles teamudvikling for at tale om samarbejde, reflektere sammen og igangsætte forbedringer. Retrospektiver eller lignende refleksionsmøder kan være meget værdifulde her. Det skal bemærkes, at her er brug for de rigtige og trygge rammer for at tale om det, der måske ikke går så godt i øjeblikket (nøgleord: psykologisk tryghed).
2. Gå foran som et godt eksempel, gør tilliden til teamet håndgribelig og eksemplificere psykologisk tryghed: Især lederadfærd har en stærk indflydelse på den oplevede psykologiske tryghed i teamet, da teammedlemmer ofte tager ledelsen fra lederes eller medarbejderes adfærd rollemodeller orientere. Du kan være sikker på, at dit team følger meget nøje med i, hvordan du kommunikerer i organisationen: forsvarer du dig selv, når der stilles urealistiske krav til dit team? Udtaler du konstruktiv kritik «opad»? Står du 100 % bag alle i holdet – også når der sker fejl? det er vigtigt, at Team-enablere statuer med et eksempel og tag problemer op af egen drift, start diskussioner, vis dig selv at være sårbar og indrøm også dine egne fejl. For at starte sådanne diskussioner skal du først beskrive den usikkerhed og kompleksitet, teamet står over for, og understrege, hvorfor alle teammedlemmers perspektiver er vigtige. For det andet, bed om feedback og spørg teammedlemmer, hvilke bekymringer de har, hvordan de opfatter og evaluerer samarbejdet. Du kan bruge Teampact-dataene og stille holdet følgende spørgsmål, for eksempel:
– Hvordan har du det med det, når du ser på resultaterne?
– Alt er grønt. Hvad er det, der adskiller os som et team pr. faktor?
– Hvordan beskriver du et team, når du ser på vores Teampact-data?
– Hvordan beskriver man et hold, der har alle faktorer i mørkegrøn?
– Hvad er forskellen på holdet med mørkegrønne smilies og et hold med alle røde?
– Tror du, at Teampact-resultaterne afspejler vores team?
3. Involver alle teammedlemmer: Det er vigtigt, at alle teammedlemmer ved fælles teammøder får indflydelse, føler sig inkluderet og kan kommentere på, hvad der sker. Her er det vigtigt at holde igen som teamleder eller scrum master og gøre det svært for teammedlemmerne at tie. Fingerpegning bør for enhver pris undgås for at bevare den tillidsfulde ramme. Udsagn fra alle teammedlemmer skal accepteres uden konsekvenser i teamet, først da føler hele teamet sig trygt.
4. Oprethold anerkendende kommunikation: At kommunikere med hinanden på en anerkendende måde er alt og alt. I betydningen: Behandl den anden person, som du selv gerne vil behandles. Det er vigtigt at fastholde (eller etablere hvor det er muligt) respektfuldt samspil i teamet for at kunne undgå konflikter og skabe et godt grundlag for samarbejde på længere sigt.
5. Understregning af alle teammedlemmers personlige ansvar: Der skal ikke kun skabes en sikker havn for udvikling, men der er brug for en højt selvansvar fra hvert enkelt teammedlem. Dette er den eneste måde at forlade komfortzonen og vokse sammen som et team. Hver enkelt skal og skal bidrage med deres del til teamudvikling. Et engagement som et team, hvordan man arbejder sammen i fremtiden eller for fælles udviklingsmål eller aktiviteter, kan hjælpe og også svejse sammen.
6. Planlægning af konkrete tiltag: For at nå udviklingsmålene er det vigtigt, at teamet drøfter planlægning og gennemførelse af konkrete tiltag. For at sikre holdbarheden af teamudviklingen, er det tilrådeligt at registrere de planlagte aktiviteter og tage et kig på dem regelmæssigt som et team for at observere ændringerne. Men vær forsigtig: en ændring vil normalt ikke ske fra den ene dag til den anden. Små, men effektive og regelmæssige skridt fører til langsigtet succes. For Implementering af specifikke tiltag planlægning og regelmæssig opfølgning (herunder dokumentation) er afgørende. Registrer de teamudviklingshandlinger, som du og teamet gerne vil implementere for at ændre situationen og komme videre som et team. En forandring er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men den udvikler sig i små skridt være synlig.
Regelmæssig refleksion som team over samarbejdet er afgørende for at tale om fremskridt, registrere ændringer og om nødvendigt definere nye tiltag.